Soozanne & Co.

I en stor del af de havegrupper jeg er medlem af på FB, så er den store trend for øjeblikket “Den vilde have” og “Vild med vilje”. Al ære og respekt, men jeg gør lige modsat. Ikke for at være kontrær eller fordi jeg hader naturen, tværtimod, men jeg forsøger at få haven ind i det vilde. Vi bor midt i skoven og indtil i går i rimelig harmonisk sameksistens med Grævlingeklanen under garagen, Natugleparret i laden, Hr. og fru Trane der skrigende spankulerer på engen, den nyindflyttede snog på solpladsen, Mikkel Ræv som vi ser ser et glimt af en gang imellem, en enkelt forbipasserende elg i ny og næ og en fantastisk mangfoldighed af fugle og insekter. Dertil kommer mange og nærgående hjorte. Det er ikke usædvanligt med 16-18 stykker der går og græsser rundt om huset.

Sidste år brød jeg ny mark bag ved laden. Med greb, kultivator og rive kæmpede jeg mig igennem lupiner, langt græs og brændenælder.  Min lille urtehave blev hegnet ind med hjortehegn og senere på året høstede vi frugterne af mine anstrengelser. Fortsat i delvis harmoni med naturen.

Urtehaven var i sikkerhed, men de timer jeg havde brugt på internettet for at finde hjortesikre stauder og sommerblomster var spildt. Det eneste hjortene ikke åd var pioner og lavendel. “Vores” hjorte har åbenbart ikke været opkoblet på det lokale hjort-net, fordi informationen om at blandt andet påskeliljer og temynte ikke er hjortemad, var ikke nået frem. Nå ja, vi skal vel være her alle sammen.

Klog af skade begyndte jeg i foråret på endnu et graveprojekt. Denne gang  nærmere huset, på et stykke der var vokset helt til i lupiner og sæbeurt. Man skal vælge sine kampe og om jeg vinder over sæbeurten står stadig hen i det uvisse.

Mere hjortehegn blev købt. Bevæbnet med økse og håndsav gik jeg omkring på grunden og fældede unge træer til hegnsstolper. Der blev gravet, hamret og skruet. Da det var blevet tid til at så og plante, havde jeg nu både en urtehave og et blomsterbur. Begge dele bag 150-170 cm højt hegn.

Nu er det ingen overambisiøs urtehave, men den indeholder det som vi kan lide at spise om sommeren.  Lækkert at tage en runde og spise jordbær og ærter direkte fra planterne. Hente spinat og rucola til aftensmaden i venten på at squash, sommergulerødder og rødbeder skulle blive store nok.

Urtehaven havde også fået nogle Amaranthus/Rævehaler som var blevet i overskud fra blomsterburet. Vi bruger den ikke selv, de er mere tænkt som dekoration og fuglemad. Vi skal jo være her allesammen.

Som tidligere skrevet ikke ambisiøst men vi synes det er hyggeligt.

I morges da jeg som hver lørdag morgen kom ned til solpladsen for at drikke min morgenkaffe og ringe til min veninde på Godtland, blev jeg mødt at et trøstesløst syn.

Hjorte-teorister havde været på spil. Nej, jeg græd ikke, men jeg tager det personligt og er rygende rasende.

Toppene på gulerødder og rødbeder er ædt. Amaranthus og jordbær, ja du ser jo selv. Rucola og spinat, ædt. Uden for billedet er Maries Høje Ærter gnavet ned til jorden. Squash blomster og halvstore squash, ædt og der var også smagt lidt på planternes stilke og blade. Drueagurker og squash planter var  enten ædt eller trukket op ad jorden. Det eneste som åbenbart ikke var på menuen i går var  løvtikken, humlen og esdragon planten from hell, som står i baggrunden af billedet.

Helt ærligt, det er sgu ikke ok. Så samtidig med, at jeg håbede på at forbryderne har fået en langvarende og pinefuld mavepine, så overvejede jeg alt fra at  grave en Punji, skyde på dem med paintball kugler (hurtig og let tilgængelig, men knap så effektiv løsning) til at tage jagttegn.

Buejæger lyder faktisk ganske spændende, men løsningen bliver nok at hegne en større del af grunden ind med el hegn. Så slipper det lille æbletræ og stauderne også for at stå i bur næste år.

Nå ja blomsterburet . Der er højden på hegnet i dag blevet øget med omkring 30 centimeter. Hvis djævelskabet vil ind der, så skal de hoppe over 2 meter.

Selv om det er OL tider, så håber jeg ikke der findes en eneste hjort her i skoven, som vil forsøge at slå sin personlige rekord på 170 centimeter.

Skal vi være her allesammen? Nja.