With love, books, flowers and the moon, who could not be happy?
En humoristisk og rørende roman der viste sig at være noget helt andet end jeg forestillede mig.
Der er flere fortællerstemmer men de har alle Roman Kærlighedens Historie som fællesnævner og den påvirker deres liv på vidt forskellige måder.
Til information så findes der en jiddisch ordliste bag i bogen (som jeg først opdagede da jeg havde læst færdigt).
En god læseoplevelse.
Jeg så frem til at læse en selvbiografisk bog om en kvinde fra min egen generation, som med stor entusiasme kaster sig ud i både passioneret kærlighed og sex. Samtidig håbede jeg på noget som kunne rokke ved den almene opfattelse af, at 50+ kvindens seksualitet er ikke eksisterende eller i det mindste være med til at gøre emnet mindre tabubelagt.
Allerede efter de første par sider var min reaktion: Too much namedropping. Det fortsætter desværre hele bogen igennem. Men indimellem citater og opremsning af navne, så indeholder bogen periodevis morsomme og velskrevne beskrivelser af både tanker, mennesker og miljøer.
Jeg fik en følelse af, at Lekander, med sit valg af sprog, mere ønsker at forarge end at give læseren en guided tour ind i en, måske ukendt, verden af BDSM-eksperimenter og serielle orgasmer på løbende bånd.
Min fordom om Berlin som dekadent legeplads for homoseksuelle og transpersoner blev bekræftet og jeg lærte et eller to svenske ord, som det er usandsynligt, jeg nogensinde finder anvendelse for.
Når alt det er sagt, så har bogen absolut en positiv tone, der vidner om en nysgerrig og udforskende kvinde som tager for sig af det som livet og hendes partner har at tilbyde.
Jeg er ikke overbevist om, at Nina Lekander er en gennemsnitlig repræsentant for kvinder i min alder eller kvinder generelt. Men hurra for retten til selv at vælge seksuel orientering, køn og partner.
Der skulle to forsøg til inden det lykkedes mig at læse næsten hele bogen. Hvorfor overhovedet gøre sig ulejligheden? Fordi jeg var opsat på at finde ud af, hvad forfatteren egentlig ville med sin tekst. Der måtte være noget som jeg overså eller helt enkelt ikke forstod og det sidste skyldes sandsynligvis, at jeg ikke kan identificere mig med jeg-fortælleren eller tilnærmelsesvis forstå dennes attitude til livet.
Foruden de korte men ganske interessante passager, hvor der henvises til nogle af fortidens kvinder som kan placeres inden for rammerne af Nucka-begrebet, og dermed gav et indblik i hvad hun er for et væsen, så er det mest beskrivelser af et liv, hvor andre mennesker får skylden for bristede drømme om normalitet og at tilværelsen og kærligheden ikke blev som forventet eller lovet.
Bortset fra den overvældende irritation jeg følte, da jeg læste teksten, så har den fået mig til at være taknemmelig for, at jeg på trods af afvisninger og ufrivillig ensomhed, som alle mennesker vel oplever i større eller mindre grad, har taget ansvar for min egen situation og foretaget de nødvendige justeringer, der gør at jeg i dag kan se tilbage på mit liv uden bitterhed og fortrydelse.
Nuckan var ikke min kop te men på et tidspunkt skal jeg selvfølgelig give Malin Lindroth en chance mere og læse noget andet hun har skrevet.
Strax före hans trettiosjunde födelsedag lämnar hon honom och tar med sig deras två barn. Utan förvarning. Han lyfter varje sten i sin närhet för att försöka förstå varför han inte dög som make, hur många andra män hon legat med under deras äktenskap, och vad hans egen pappa har för del i den katastrof som just inträffat.
Kanske är hans romantiska världsbild det egentliga misstaget, när precis alla andra i omgivningen ständigt tycks vilja ha sex med allt och alla på de mest vulgära vis.
Följ med på en resa ner i den känslomässiga gyttjan och var särskilt misstänksam mot busschaufförer som tuggar tuggummi.
Torbjörn Skog, född 1960, ger avgrunden ett ansikte i denna elfte roman om kärlek, övergivenhet och den självklara trygghet det är att fortfarande bo där man är född, trots att det är ganska nära skarven mellan Södermanland, Östergötland och Närke.
Strax före hans trettiosjunde födelsedag lämnar hon honom och tar med sig deras två barn. Utan förvarning. Han lyfter varje sten i sin närhet för att försöka förstå varför han inte dög som make, hur många andra män hon legat med under deras äktenskap, och vad hans egen pappa har för del i den katastrof som just inträffat.
Kanske är hans romantiska världsbild det egentliga misstaget, när precis alla andra i omgivningen ständigt tycks vilja ha sex med allt och alla på de mest vulgära vis.
Följ med på en resa ner i den känslomässiga gyttjan och var särskilt misstänksam mot busschaufförer som tuggar tuggummi.
Torbjörn Skog, född 1960, ger avgrunden ett ansikte i denna elfte roman om kärlek, övergivenhet och den självklara trygghet det är att fortfarande bo där man är född, trots att det är ganska nära skarven mellan Södermanland, Östergötland och Närke.
