Jo jo, vi skal være her alle sammen, men jeg er nu taknemlig for at nogen eller noget har sat en stopper for denne hvepsedronnings forsøg på at bygge et bo til hendes klan i nærheden af mit lille røde hus og det er der to grunde til.
For det første så har jeg aldrig haft evnen til at sidde stille når en hveps bliver for nærgående. Jeg panikker og flagre hysterisk med både arme og ben. At det gør hvepsen irriteret og mere aggressiv er sikkert rigtigt, men jeg påkalder mig retten til at forsvare mig og angreb er som bekendt det bedste forsvar eller…?
For det andet så dræber hvepse honningbier, hvis de kan komme af sted med det og jeg vil så vidt muligt undgå åben krig mellem hvepse og de vilde bier, der er flittige og velkomne gæster i min have.
Når det er sagt så har hvepse sikkert deres berettigelse og gør nytte et eller andet sted i fødekæden og det håber jeg de bliver ved med, så længe de holder sig på behørig afstand af mig og ”mine” bier.
